Visum guiden er opdateret januar 2020

Som så mange andre lande i verden, skal du også have et visum (ETA) ved indrejse i Sri Lanka. Det er dog relativt nemt, at få et visum og når du har læst nedenstående guide, kan du med lethed få visum til Sri Lanka.

Der findes mange firmaer/ hjemmesider, hvor man kan få et visum – flere af dem er også danske. Det koster dog en del mere end at søge visum direkte på ministeriets visum hjemmeside (www.eta.gov.lk) og det tager faktisk samme tid.

Nedenfor lidt praktiske oplysninger inden guiden til bestilling af visum.

Pas og andet vigtigt info

Det er vigtigt, at dit Pas er gyldig i mindst 6 mdr. fra din hjemrejsedato og at du kan fremvise en returbillet, der viser, at du rejser hjem indenfor de 30 dage, som et turist visum gider dig tilladelse til.

Type af visum

Der findes flere forskellige slags visum(ETA) til Sri Lanka, men skal du på ferie, er det et alm. turist visum du skal have. Det giver dig tilladelse til, at opholde sig i landet i 30 dage og mulighed for, at komme ind i landet to gange – hvis du fx. er et smut omkring Maldiverne.

Hvornår skal man bestille visum og hvor længe gælder det?

Vi bestilte visum d. 31/5-2013 via nettet og fik det 10 minutter senere pr mail. På denne kvittering kan jeg se, at vores visum blot skal være brugt inden d. 27/11-2013 og du kan således sagtens bestille dit visum i god tid, da det er gyldigt i 6 mdr.

Ankomst i lufthavnen

I flyet fik vi udleveret en “indrejseblanket” (Entry-Permit Card), men det gik vi ud fra at vi ikke skulle udfylde. Vi tog dog fejl og da vi kom til skranken i lufthavnen blev vi nødt til, at udfylde indrejseblanket – den skal afleveres sammen med kvitteringen på dit ETA visum. Så husk at udfyldt papirerne du modtager i flyet 🙂

Pris for visum

Et turist visum, der gælder i 30 dage, koster 35 USD for voksende og børn under 12 år er gratis.

Gratis visum til danskere

Fra 1 august 2019 og 6 mdr. frem er det gratis for danske statsborgere, at få visum til Sri Lanka. Perioden er blevet forlænget med 3 mdr. og gælder frem til 30 april 2020.

Du booker blot visum som nedenstående guide, men dit visum til Sri Lanka er gratis.

Guide til bestilling af visum til Sri Lanka 2019

Gå ind på hjemmeside www.eta.gov.lk/ – det er den officielle side til bestilling af visum til Sri Lanka.

Visum hjemmeside

 Der kommer en ”popop” på siden, men den siger du bare ok til.

  1. Vælg ”Sprog” (Jeg har valgt engelsk, men vælg det sprog du er stærkest i)
  2. Klik herefter på ”Apply”, som du finder som en fane midt på siden – herefter åbner en ny side.
  3. På den nye side bliver du bedt om, at acceptere betingelserne. Læs dem igennem, da de ikke er særlig lange. Du kommer videre vil at vælge ”I Agree”.
  4. Herefter vælger du ”Tourist ETA” – ”Apply for an Individual” – som du finder i venstre side.
  5. Alle felterne markeret med en * skal udfyldes. Det er vigtigt, at du anvender samme information som i dit Pas.

De første felter giver sig selv og er information og du kan finde det hele i dit Pas.

Under ”Travel information” gør du følgende:

  1. ”Intended arrival dateHer skal du skrive din indrejsedato – altså den dato du rejser ind i Sri Lanka
  2. ”Purpose of Visit Her vælger du ‘Sightseeing or Holidaying
  3. Port of Departure Her skriver du den sidste lufthavn du er i, inden du flyver til Sri Lanka (oftest den lufthavn du mellemlander i)
  4. ”Airline/Vessel kan du skrive navnet på flyselskabet – dog ikke et krav
  5. Flight/Vessel NumberHer kan du skrive flynummeret, som du finder på din billet – dog ikke et krav

Herefter skriver du dine kontakt informationer. Det er din hjemmeadresse du skriver her.

Først under Adress in Sri Lankaskriver du navnet på det hotel du ankommer til – typisk der du har den første overnatning.

OBS – De efterfølgende felter med E-mail-adresse, telefonnummer og mobilnummer skal være dine informationer – ikke hotellets.

3 sidste spørgsmål

Til sidst under ”Declarationer der 3 spørgsmål, som du skal sige ”No” til

Do you have valid resident VISA? – no
Are you currently in Sri Lanka and possess an ETA? – no
Do you have multiple entry VISA? – no

Løb alle informationerne igennem igen, så du er sikker på, at der ikke er tastefejl.

Klik herefter på knappen ”Confirm

Du kommer herefter til en betalingsside, hvor du betaler for dit visum. Indenfor 24 timer (ofte indenfor få timer) modtager du dit visum pr. mail.

Modtagelse af visum/ETA til Sri Lanka

Når du har været igennem ovenstående vil du modtage to mail. Den første er kvitteringen for, at de har modtaget ansøgningen. Den anden er selve dit visum/ETA, som skal medbringes i lufthavnen.

Kvitteringsmail

 

ETA visum Sri Lanka

Fra kvitteringen på ansøgningen var modtaget – til vi modtog selve vores ETA, gik der kun 30 minutter.

Sri Lankas ambassade

Sri Lanka har ingen ambassade i Danmark, men har en i Sverige – Stockholm. I Danmark har Sri Lanka kun et generalkonsulat og de henviser til den ambassaden i Sverige.

Du kan kontakte den Sri lanske ambassade her:

Telefon: +46 (8) 663 65 23 eller +46 (8) 663 65 25

Email: mail@stockholm.embassy.gov.lk

Hjemmeside: http://www.stockholm.embassy.gov.lk/

De har åben fra 9 til 13 hver mandag til fredag.

Få et tilskud til din rejse

Flere danskerne (end de selv er klar over) har krav på, at få 1.500-4.500 kr. – er du en af dem?

Læs mere her!

Spørgsmål til bestilling af visum til Sri Lanka

Du er velkommen til, at stille spørgsmål via nedenstående kommentarfelt.

Author

Write A Comment