Jaffna er en speciel by i Sri Lanka, der byder på noget helt andet, end mange andre byer. Først og fremmest ligger Jaffna helt oppe i det nordlige Sri Lanka, og i nord er der meget mere sol og varme end på resten af øen. Landskaberne er anderledes, og det er en helt ny oplevelse at komme til det nordlige Sri Lanka.

Det er ikke kun naturen, der er anderledes – kulturen er også. Størstedelen af befolkningen i det nordlige Sri Lanka er tamiler. De har en historie der går meget langt tilbage, og lever i dag med mange af deres egne traditioner.

Generelt har Jaffna en historie der går meget langt tilbage, og i dag har byen mange gamle bygninger fra dengang Jaffna var en af de mest centrale kongebyer.

Lidt af Jaffnas historie

Jaffna har altid været Sri Lankas Hindu-tamilske centrum. Før portugisernes ankomst i omkring 1500 var Jaffna hovedstad for et selvstændigt kongedømme. Efterfølgende var byen i hollandsk og britisk besiddelse og i dag er et hollandsk fort fra 1600-tallet en populær attraktion at besøge.

Under Sri Lankas borgerkrig fra 1990’erne var Jaffna plaget af blodige kampe, bl. a. fordi Jaffna dannede hovedsted for tamilernes løsrivelseskamp.

I den tid flygtede mange fra området, og Jaffna gik fra at være en vigtig handelsby, til at være noget mindre og at det meste handel ændrede sig til kun at være mellem lokale.

Da borgerkrigen sluttede i 2009 begyndte mang,e at vende tilbage og i dag er Jaffna igen en populær by at besøge.

Du kan læse mere om Sri Lankas historie her.

Det skal du se i Jaffna

Mange af Jaffnas topattraktioner er gamle bygninger og ruiner. Jaffna har også mange hyggelige gader at gå rundt i, og fra du træder ind i byen kan du fornemme, hvor meget historie der ligger bag.

Nallur Kandaswamy Kovil

Et af de mest betydningsfulde templer er Nallur Kandaswamy Kovil, der ligger ca. 1,5km nordøst fra bymidten. Templet er en af mest imponerede bygningsværker på Sri Lanka. Templet blev først bygget i 1500-tallet, men blev smadret af portugiserne i 1620 og den nuværende konstruktion er derfor fra 1700-tallet.

Det religiøse tempel, er et af de væsentligste hinduistiske tempelkomplekser i Sri Lanka.

Templet er åben for turister og helt sikkert et besøg værd. Nogle engelsktalende præster vil meget gerne svare på spørgsmål omkring deres religion, og du kan på den måde få en anden indsigt i den hinduistiske levemåde.

Jaffna fort

Jaffna fort er et fort blev bygget for første gang i 1618 af portugiserne og senere, i 1680, byggede hollænderne et fort over den portugisiske original.

I dag er fortet ruiner, og der ikke så meget tilbage, men du kan alligevel fornemme historien bag, og hvordan fortet engang var stort og havde betydning for byen.

Det er spændende at gå rundt og udforske ruinerne. Der er informationstavler rundt omkring på ruinen, hvor du kan blive informeret om historien bag fortet.

Hvis du allerede er i området, er det en god oplevelse, at tage et smut forbi. Det er også gratis at besøge fortet.

Der er også mange andre muligheder for oplevelser end fortet og det hinduistiske tempel. Du kan f. eks. besøge det gamle kongepalads eller det lokal historiske bibliotek.

Mad og overnatning i Jaffna

Hvis du først er kommet til det nordlige, kan det være fristende, at blive et par dage ekstra. Det er der heldigvis også gode muligheder for.

Der er mange små nybyggede gæstehuse. Mange af dem er bygget efter borgerkrigen, da det er efter borgerkrigen, at Jaffna er blevet en mere populær turistby

I Jaffna er der også mange muligheder for, at prøve det syd-indiske køkken. Du kan f. eks, få ”Red-hued pitta”, der er en blanding af ris, mel og kokos der er dampet i bambus forme.

En anden lokal specialitet er ”vadai” som er dybstegte snack lavet af linser, mel og forskellige krydderier.

 

 

Author

2 Comments

Write A Comment