Author

kristian

Browsing

På Sri Lanka er prisniveauet meget lavere end vi kender det fra Danmark. Sri Lanka er specielt kendt for, at have lave priser på tøj, men helt generelt er Sri Lanka bare billigt!

Sri Lanka har deres egne rupees, de skrives LKR eller Rs. 1LKR ligger på omkring 0,05 danske kroner – rundt regnet. Det er en god ide, at have lidt lokale valuta med dig når du tager af sted. Inde i byen og på de større hoteller på Sri Lanka, kan du betale med internationale kreditkort og du kan også finde hæveautomater rundt omkring i storbyerne. Men kommer du udenfor byen tager de ofte ikke imod betalingskort og det er derfor en stor fordel at have kontanter med.

Overnatning

Der findes mange forskellige overnatningsmuligheder på Sri Lanka. Der er små hyggelige gæstehuse eller store flotte hoteller fyldt med luksus. Prisen afhænger selvfølgelig meget af, hvad du ligger vægt på, der er vigtigt for, at din ferie bliver unik.

Et simpelt gæstehus koster omkring 50-125 kr. for et værelse.

Et dobbelt værelse på et flot middel hotel koster fra omkring 250kr til 650. Prisen på et måltid på et middel hotel ligger på omkring 70-120kr.

Til sidst koster et værelse på et høj kvalitets hotel fra 650kr. og op. Her ligger prisen for et måltid på omkring 100kr.

Mad

Priserne som alt andet ret billigt på Sri Lanka og du kan nemt spare mange penge ved, at finde de bedste steder at spise. Der ligger mange restauranter rundt omkring på Sri Lanka, hvor du nemt kan finde mad der er god og samtidig også billig – husk at uden for turist områderne er maden stærk.

På de mest almindelige restauranter ligger prisen for et måltid på omkring 20-35kr.  Her kan du få vand med til omkring 2-3kr. eller cola til 3-4kr.

Hvis du tager på en lidt finere restaurant vil du kunne få et måltid til 2 personer for omkring 100-125kr.

Maden i supermarkederne er også helt i bund. Her kan du få et kilo bananer for 5kr. eller 1,5 liter vand til omkring 2-3kr. Du kan også være heldig at finde en god flaske vin til 50-60kr.

Shopping

Sri Lanka er kendt for, at være det billigste sted at købe tøj – og det er der en god grund til. Tøjpriser er nemlig utroligt lave og du finder et stort udvalg til både børn og voksne. Et par mærkevarebukser koster f. eks. kun omkring 200 kr. og du kan nemt finde en flot kjole til omkring 150kr.

Sri Lanka har også et stort udvalg af mærkevare sko. Du kan f. eks. nemt finde et par originale Nike til ca. 400kr, eller par lædersko til ca. 200kr.

Ud over billigt tøj er Sri Lanka kendt for deres te-produktion, som er meget populær blandt turister at købe med hjem.

Transport

Priserne på transporten ligger som alt andet på Sri Lanka billigere end hvad vi kender fra Danmark, samtidig er trafikken også noget anderledes.

Du kan godt tage offentlig transport rundt på øen, da der båder er busser og toge samt såkaldte tuk tuks. Det er dog ikke altid særlig komfortabelt, at køre med f. eks. bus da chaufførerne kører meget vildt.

Her er togene selvfølgelig bedre og der findes nogle meget smukke togruter på Sri Lanka, der er fantastiske at opleve.

Hvis du gerne vil kunne komme nemt og sikkert rundt på øen kan du med fordel booke en privatchauffør. Det er en god måde, at komme rundt på øen og et godt alternativ til, at leje en bil. Det er ikke særlig dyrt, at leje en privat chauffør – faktisk er det ofte billigere end at leje en bil da udlejningsselskaberne kræve høje beløber for forsikring.

Prisen for en privat chauffør afhænger lidt af, hvordan I vælger at udregne prisen – det kan du læse mere om her.

Seværdigheder

Seværdighederne på Sri Lanka er sammenlignet med Danmark billige at besøge. Men hvis du rejser rundt på øen findes der utrolig mange seværdigheder og det kan derfor hurtigt løbe op. Du kan læse mere om priserne på seværdighederne her.

Priserne på Sri Lanka sammenlignet med Thailand

Priserne på Sri Lanka er højere end du måske kender dem fra Thailand. Prisniveauet er tæt på dobbelt så højt som i Thailand. Selv siger de at deres priser ikke er ”Thailand” billige og hvis de selv skal på en billige ferie, så rejser de til Thailand.

Så har du været på Thailand, skal du altså ikke forvente samme prisniveau på Sri Lanka. Sri Lanka er stadig meget billig sammenlignet med vestlige lande, men ikke sammenlignet med andre lande i østen.

I december 2004 ramte en af de hidtil største naturkatastrofer verden. Tsunamien, der startede den 26. december om morgenen, ramte store dele af Asien her i blandt Sri Lanka.

Jordskælv i Det Indiske Ocean

Tsunamien kom af et undersøisk jordskælv vest for øen Sumatra i Indonesien, jordskælvet igangsatte en lang række tsunamier, der forårsagede store ødelæggelser. Tsunamierne ramte de fleste lande, der grænser op til Det Indiske Ocean. Blandt de hårdest ramte lande var Indonesien, Indien, Thailand og Sri Lanka.

På richterskalaen blev styrken af jordskælvet målt til 9,1, som gør det til det 3. kraftigste jordskælv målt indtil videre.

Der blev dræbt over 225.000 mennesker i de i alt 11 ramte lande, som gør det til en af de naturkatastrofer med flest dræbte.

Store ødelæggelser på Sri Lanka

På Sri Lanka døde over 34.000 mens 1,5 millioner blev hjemløse.

Tsunamien ramte også Sri Lanka hårdt da omkring hele 70 % af kysten blev ramt – speciel de øst, syd og sydvest vendte kyster. De døde var derfor mange af de lokale der bor tæt på havet.

Mange huse på Sri Lanka blev revet ned da tsunamien skyllede ind over øen. Blandt andet blev et børnehjem med 150 forældreløse børn skyllet i havet og en katolsk kirke flydt med troende blev ramt.

På Sri Lanka skete der også den hidtil største togulykke i verden også kendt som Queen of the Sea togulykken. Den første tsunami der ramte toget gjorde ikke noget, men da den anden kom, væltede det toget rundt og omkring 1700-2000 passagerer omkom.

Efter jordskælvet faldt turismen på Sri Lanka og i mange af de andre asiatiske lande i en periode. Mange restauranter og hoteller på Sri Lanka var også nød til at lukke indtil de var blevet restaureret eller bygget op på ny. Heldigvis er turismen i dag kommet tilbage til Sri Lanka og de andre asiatiske lande.

Sri Lanka blev altså hårdt ramt af tsunamien, men hvis du rejser til Sri Lanka i dag, mærker du ikke meget til det. Der er nogle få ruiner rundt omkring på øen, men turismen er oppe at køre igen, og alt i alt er Sri Lanka kommet sig efter Tsunamien.

Siden 2004 er der også kommet større sikkerhedsforanstaltninger på Sri Lanka og tsunamien er i dag bare en del af Sri Lankas fantastiske historie.

De nye sikkerhedsforanstaltninger er bl.a. at det ikke længere er lovligt, at bygge huse helt ned til havet. Nu må du kun bygge 50m fra stranden.

På Sri Lanka er der mulighed for, at købe mange spændende ting med hjem og gode muligheder for billig shopping.

Blandt de mest unikke ting at købe med hjem fra Sri Lanka er te, smykker, ædelsten, perler samt håndlavet keramik. Udover det, er der også mange, der fristes til at købe nogle af de unikke møbler eller tøj der viser noget af det fantastiske ved Sri Lanka.

Te

Sri Lanka er meget kendt for te og er i dag verdens 4. største te producent. Det skyldes, at Sri Lankas te-historie er meget gammel, der har nemlig været te på Sri Lanka siden 1867.  Te fra Sri Lanka er også meget kendt for at have en behagelig smag.

Te fra Sri Lanka kaldes ofte for ”Ceylon te” og det er derfor ikke til at se, det kommer fra Sri Lanka. Årsagen er at Ceylon er Sri Lankas gamle navn.

Perler og ædelsten

Sri Lanka er også kendt for de unikke smykker der findes på øen samt muligheder for, at købe perler og ædelsten.

Mange ædelsten som f. eks. Ametyst, granat og Peridot kommer bl. a. fra Sri Lanka.

Sri Lanka byder også på mange muligheder for at finde smukke perler til overkommelige priser. Du kan f. eks. tage til byen Ratnapura, der i mange år har været en af de vigtigste kilder til perler. Ud over perler i sig selv kan du også købe unikke smykker i Ratnapura.

Håndlavet keramik

Interesserer du dig for håndlavet kunst kan du besøge byen Kandy. Her har du mulighed for, at købe meget at det håndlavede kunst, der bliver produceret på Sri Lanka.

Colombo

Colombo er Sri Lankas hovedstad og en fantastisk mulighed for, at shoppe til lave priser. Det er specielt tøj der er gode muligheder for at købe i Colombo.

Noget af det gode ved at købe tøj i Colombo er at priserne er utrolig lave og at udvalget af tøj til både voksne og børn er enormt stort. Du har også mulighed for, at få skræddersyet tøj til priser langt under det, du skal betale i Danmark.

Der er både mulighed for at gå rundt i et af de mange storcentre og kigge, men hvis du mere til unik by-stemning kan du med fordel bevæge dig ned i byen og kigge på butikker der.

Colombo betyder også på ”basar”, hvor du finder alverdens kopi produkter, som du måske kender det fra Thailand. Priserne er dog noget nær det dobbelte af Thailand, men det siges at kvaliteten er mindst tre gange bedre – så måske er det fair nok.

Ud over tøj kan du også købe mange smukke smykker og meget andet i Colombo.

Der er altså mange fantastiske muligheder for, at shoppe på Sri Lanka, så husk ikke at have for meget med hjemmefra. Du må, når du står i lufthavnen, ikke have mere end 23 kilo med hjem i den indtjekkede bagage og sjældent mere end 8 kilo i håndbagagen.

Spørgsmålet er ikke simpel at besvare, for når du rejser til Sri Lanka, er det formentlig ikke kun for at få godt vejr, strandtur og varme, men fordi du vil opleve historien, kulturen og folkloren?

Hvornår du skal rejse til Sri Lanka er derfor afhængig af, hvilke af de spændende seværdigheder du vil opleve og hvilke du vil opleve med risiko for regn 🙂

Skal du på en rundrejse på hele øen, vil det være oplagt, at gøre det i perioden april til november, da det er de måneder på året, hvor det er bedst vejr i hele Sri Lanka, og en del af de årlige og spændende festivaler afholdes i dette tidsrum.

Har du tænkt dig, at opholde dig mest på stranden, så er perioden fra december til marts højsæsonen for tørt vejr og strandliv på strandende på syd- og vestkysten (ColomboBentotaGalle).

Går du efter det billigste tidspunkt på året, så er perioden fra maj til august at foretrække (altså lige midt i vores sommerferie!). Her er priserne i bund. I denne periode er vejret i nord og øst bedst (TrincomaleePolonnaruwa og Yala National Park), hvorimod syd- og vestkysterne er regnfulde.

Du kan læse mere om vejret på Sri Lanka her.

Priserne og vejret

Lav sæson fra Maj til August

Yala moonson sæsonen (maj til august) bringer regn til syd og vestkyst og i højlandet (Hill Country). Vejret i nord og øst er bedst. Priserne (over hele landet) er de laveste på dette tidspunkt. Det er således nemt, at rejse rundt i landet uden, at have booket hoteller hjemme fra.

Mellem sæson i April og September til November

I April og september er der de højeste odds for godt vejr – på hele øen. Nytårs fejringer i midten af april gør, at mange mennesker flytter sig rundt på øen for, at komme nærmere familie/venner mv. og derfor er der lidt trængsel på hotellerne og vejene. Det er stadig muligt, at rejse rundt uden, at have booket hoteller hjemme fra, men i turistområderne anbefales det, at booke hjemmefra.

Høj sæson fra December til Marts

Højlandet og vest + sydkysts strandene er godt fyldt op med turister, men det er også de tørreste områder i perioden. Der er stor efterspørgslen på hoteller og priserne er i de højeste. Maha monsunen sæsonen (oktober til januar) sender regn indover byerne og kysten i øst og nord. De kan dog sagtens besøges, men man må påregne en del regn.

Regn på vores rundrejse på Sri Lanka

Men som med alle andre steder i Østen – er regntid ikke lig med konstant regn. På vores rundrejse havde vi kun en enkelt dag med dagsregn.

Dagene i Negombo var uden regn selvom vi var afsted i regntiden. I Anuradhapura havde vi 4-5 timer med regn ala “skybrud” om eftermiddagen og igen dagen efter og det var de dage vi var her. Så byen blev set i regnvejr 🙂

I Trincomalee var vejret skønt og vi havde 35+ grader og høj sol – hver eneste dag. Dagene omkring Sigiriya og Polonnaruwa var super og næsten de varmeste på turen med masser af sol.

Kandy var lidt køligere, men stadig varm og uden regn. Da vi kom til Nuwara Eliya var det som et dansk efterår med regn, blæst og kun 15-20 grader (som forventet).

I Yala National Park var der høj sol og dejligt varmt og det samme var gældende i Galle.

Dagene i Bentota stod på lidt regn om natten og en times regn midt på dagen (sådan man kender det var Østen). Men der var varmt og sol det meste af dagen og vi badet hele tiden.

Vi havde en tur rundt i hele landet og kom således ind i begge Monsuner, men oplevede ikke meget regn og slet ikke regn, som gjorde det umuligt at se og besøge de ting vi havde planlagt (kun lidt i Anuradhapura).

En fantastisk mulighed for, at få lidt afslapning på din tur til Sri Lanka er ved, at tage en dag på en af de smukke strande.

Eksotiske strande

Det krystalklare vand, palmer og smukke naturområder omkring strandende er noget af det, der gør Sri Lankas strande helt unikke. Ud over det, er det eksotiske vejr på Sri Lanka også med til at gøre en tur på stranden helt fantastisk. At tage på stranden på Sri Lanka er en noget anderledes oplevelse end Klitmøller i Nordjylland!

Strandende findes overalt på Sri Lanka og er meget forskellige. Nogle af strandene er fyldt med turister og med mulighed for en masse vandaktiviteter. Andre strande er mere stille og rolige, og med større muglighed for, at nyde den fantastiske natur og dyreliv på Sri Lanka.

Det helt klare blå vand gør det helt fantastisk at bade på Sri Lankas strande og det varme vejr på Sri Lanka gør, at vandet altid har en behagelig temperatur – ikke ligesom i kolde Danmark, hvor vandet ofte er lidt for koldt til, at man rigtig kan nyde det.

Samtidig er Sri Lankas strande også sandstrande og ikke fyldt med sten så du kan nemt rande i bare tær på stranden.

Dyreliv på strandene

På nogle strande er der mulighed for, at opleve en lidt anden del af Sri Lankas dyreliv. På Bentota er der f.eks. en hel unik mulighed for, at se havskildpaddeopdræt. Her er der god mulighed for, at se de helt små skildpadder, efter de er kommet ud af æggene og inden de bliver sluppet ud på stranden.

Vandaktiviteter

Hvis du på et tidspunkt bliver træt af bare at slappe af på stranden, er der på mange strande også mulighed for forskellige vandaktiviteter, heriblandt snorkling, vandski og vandscooter. Der er altså både mulighed for at slappe af eller være aktiv.

Rundt omkring strandene findes der mange restauranter og hoteller med fantastisk udsigt ud over vandet. Restauranterne ved Sri Lankas strande er blandt de bedste på øen, fordi dygtige kokke og ejere følger de mange turister.

Vejret på strandene

Det spiller en stor rolle om vejret er godt den dag du vælger at tage på stranden.

Når det regner og blæser i den ene del af landet er det som regel solskin i den anden del af landet.

Hvis stranden nær dig ikke er egnet på dagen kan du altid køre til en med bedre vejr. Forudsigelser op til 3 døgn for vejret i Sri Lanka er meget præcise og du kan derfor planlægge flere dage i forvejen, hvilke strande du vil besøge og være sikker på godt vejr.

Eller også kan du hjemmefra planlægge strandopholdet ud fra, hvornår der er ”Monsoon Season”, som enten er Southwest Monsoon Season fra maj til september eller Northeast Monsoon Season fra december til februar – læs mere om vejret på Sri Lanka her.

De bedste strande på Sri Lanka

Selvom næsten alle strandene på Sri Lanka er super, er der alligevel 8 strande, der skiller sig ud fra de andre.

Det har jeg samlet i dette indlæg om de 8 bedste strande på Sri Lanka.

Som du sikkert allerede har erfaret, er der masser af seværdigheder på Sri Lanka. Nogle af dem kan du opleve gratis, men langt de fleste og især de mest populære, skal du betale for, at komme ind og se/opleve. I takt med, at Sri Lanka er blevet mere og mere populært som rejsemål, er priserne på seværdighederne også steget. I forhold til danske priser, er det dog stadig billigt, at komme ind og se tingene.

Nedenstående liste kan du bruge i planlægningen af rundturen på Sri Lanka, så du kan se om budgettet stemmer overens med listen af seværdigheder du godt vil se :O)

“Høje” priser på Sri Lanka

Vores Privatchauffør mente dog, at priserne var alt for høje og synes fx det var spild af penge, at betale for både Anuradhapura og Polonnaruwa, da de to byer er meget ens. Vi synes dog, at der er en del forskel på dem og valgte at se begge dele. Han sagde også, at Løveklippen (Sigiriya) var også alt for dyrt, men vi synes ikke, at de 30 USD var så mange penge.

Rejser du Sri Lanka rundt på et stramt budget, er det ikke nødvendigt, at betale for, at komme ind alle steder. Fx ville jeg vælge Polonnaruwa frem for Anuradhapura og i stedet for Sigiria ville jeg vælge den anden klippe, som Alice besøgte.

For selvom priserne kun ligger på 15-30 USD, er der bare SÅ mange ting man godt vil se og så løber det altså op. Der er ikke den store forskel på voksen og børnepriserne (medmindre det er helt små børn), så en familie på 4-5 stykker kan hurtig bruge 1.000 kr. om dagen bare på seværdigheder.

Tidligere kunne man købe én indgangsbillet til ”Den kulturelle trekant” – Sigiriya, Polonnaruwa og Anuradhapura – men det kan du ikke længere, da stederne er blevet meget populære og turisterne tager dertil selvom priserne er høje.

Priserne på seværdighederne

Nedenfor har jeg samlet priserne på de mest populære seværdigheder. Priserne er fra sommeren 2014, så der kan sagtens være mindre udsving og er således kun vejledende:

Seværdighed
Normal priser i LKR
Kultur og museum
Sigiriya (Løveklippen)3900 LKR
Sigiriya Museum - hvis indgangen købes separat. Billet til klippen giver også adgang til museum.650 LKR
Polonnaruwa museum3250 LKR
Anuradhapura inkl. Jethawanaya og Abhagiriya3250 LKR
Mihintale500 LKR
Kataragama650 LKR
Galle Fort museum650 LKR
Namal Uyana500 LKR
RitigalaGratis – men medarbejderne forsøger, at fylde deres egen lommer. Det vil siger, at de kan finde på, at ødelægge bilerne, hvis du ikke betaler ca. Rs 1.000 pr. person. Alternativ kan du måske lade jeres privatchauffør blive og passe på bilen i stedet for, at lade ham guide jer rundt på området.
Dambulla Golden Temple1500 LKR
Dambulla Museum250 LKR
Aukana250 LKR
Isurumuniya250 LKR
Embekke Devala, Daulagala (Kandy området300 LKR
Temple of the Tooth, Kandy1000 LKR
Cultural Show at YMBA, Kandy (5PM)500 LKR
Natur og dyrelivet
Se hvaler i Galle, Mirissa og TrincomaleeLæs her om hvalsafari
Yala National Park1960 LKR
Horton Plains park1960 LKR
Wilpattu1960 LKR
Minneriya1960 LKR
Udu Walawe1960 LKR
Udu Walawe Elephant Transit Home500 LKR
Wasgamuwa1300 LKR
Bundala1300 LKR
Maduru Oya1300 LKR
Kaudulla park Habarana1300 LKR
I safari parkerne koster det ca rs 1.000 ekstra, hvis to personer deler en bil.

Det koster ca. rs 5.000 at leje en jeep.
Sinharaja Man og Biosphere ReserveDet anbefales på det kraftigste, at hyre en guide/tracker Rs. 500 pr. gruppe. Nogle guider vil have betaling pr. person i gruppen (ca Rs. 350 pr. person), hvilket gør turen markant dyre.
Kanneliya-Dediyagala-Nakiyadeniya (KDN), nær Galle575 LKR
Knuckles Range, nær Kandy575 LKR
Pigeon Island reserve, Nilaveli-Trincomalee1450 LKR
Peradeniya Botanik have1100 LKR
Hakgala Botanik have1100 LKR
Pinnawala Elephant Orphanage/Pinnawala elefantbørnehjem 2500 LKR
Millennium Elephant Foundation, Pinawela

For en merpris kan du købe en elefant ridetur og assistere med, at vaske en elefant.
1000 LKR
Waterworld Aquarium & Bird Park, Kelaniya/Colombo500 LKR
Paramotoring at Bentota9000 LKR
Habarana elefant ridetur (1 time, én elefant kan have 4-6 personer) Læs om vores ridetur her.3500-4000 LKR

Sri Lankas historie går ifølge videnskaben så langt som 500.000 år tilbage i tiden. De første sikre forhistoriske fund, der bærer spor efter mennesker, er huler, som menes at være 37.000 år gamle. Her har arkæologer fundet rester, der anatomisk stemmer overens med det, der kaldes det moderne menneske.

Antikkens Sri Lanka kunne med rette også kaldes kongedømmernes Sri Lanka. I år 543 før Kristi kom den første konge til øen fra Vestbengalen (Nordøstlige Indien) og etablerede kongedømmet Tambapanni. Senere flyttede det Sri Lankanske kongeriges hovedstad til Anuradhapura, og skiftende konger reagerede landet frem til 993 efter Kristi, hvor den hinduistiske kejser Raja Raja invaderede Sri Lanka fra Sydindien.

Buddhismen  kommer til Sri Lanka

Det var også i antikken, at Buddhismen kom til øen fra Indien og fik fodfæste. Mange buddhistiske skoler skød op sammen med munkeklostre, dagobaer og stupaer. De fleste af de kulturelle og religiøse seværdigheder, vi i dag ser på en rundrejse, er fra antikkens tid.

Som nævnt invaderede Kejser Raja Raja øen og gjorde en ende på kongedømmet. Buddhismen gled samtidig mere eller mindre ud af billedet. Efter 17 år fik den senere konge Vijayabahu I smidt kejseren ud og genforenet landet. Buddhismen blev ved samme lejlighed gradvist genindført. Magten skiftede i de følgende århundreder og anses for at være årsagen til, at Sri Lankas indflydelse i Asien dalede væsentligt.

Sri Lanka i moderne tid

I moderne tid, helt tilbage til 1500-tallet, har Sri Lanka været under indflydelse fra Europa. De første europæere, der kom til øen var portugisiske soldater. De satte fod på Sri Lankas jord i 1505 og tolv år senere byggede de fortet ved Colombo. På den måde kunne de kontrollere større og større kystområder omkring byen. På det tidspunkt var Sri Lanka fortsat et kongedømme, og krigen rasede mellem portugiserne og kongen og hans mænd. Kongen flyttede kongedømmet til Kandy og forskansede sig dér, men i 1619 måtte kongen kapitulere, og Jaffna Kongeriget var historie.

Nyt kongedømme

Omkring 10 år senere opstod et nyt kongedømme i Kandy, og den ny konge bad hollænderne om hjælp til, at bekrige og drive portugiserne ud. Det lykkedes efter mange års kampe, men i stedet for at overlade Colombo til Sri Lanka, som aftalt, besatte hollænderne Colombo og udbyggede fortet. Kongen forsøgte forgæves at bekrige hollænderne og tage Colombo tilbage, hvilket samtidig skulle vise sig, at blive afslutningen på flere hundrede års skiftende kongedømme.

I 1796 besatte Storbritannien kystområderne i Ceylon, som de kaldte øen. Dette skete for at beskytte øen mod Frankrig og Napoleon, som på det tidspunkt kontrollerede Holland. Briterne var bange for, at Frankrig ville tage magten over Sri Lanka gennem de hollandske fæstninger. Indtil 1815 havde Sri Lanka været en selvstændig stat, men den æra sluttede med, at briterne besatte Kandy og indlemmede øen i det britiske imperium.

Sri Lanka de sidste 60 år

Ceylon (Sri Lanka) fik 4. februar 1948 selvstændighed i form af selvstyrerettigheder, men forblev en del af British Commonwealth, og den britiske flåde var fortsat til stede i Ceylon helt frem til midten af 1950’erne. Den 22. maj 1972 trådte Ceylon ud af British Commonwealth, blev en selvstændig republik og skiftede ved samme lejlighed navn til Sri Lanka.

I nyere tid huskes Sri Lanka mediemæssigt nok mest, for en 25 år lang borgerkrig anført af de Tamilske Tigre. Borgerkrigen varede fra 1983 til 2009, hvor Sri Lankas militær nedkæmpede de Tamilske Tigre og fik genskabt fuld kontrol over landet. Man mener, at op til 100.000 mennesker døde under borgerkrigen, hvoraf de 40.000 formentlig var tamilere. Siden 2009 har der været fred i Sri Lanka og landet er en af de hurtigst voksende økonomier i verden.

Tsunamien i 2004 rammer Sri Lanka

En anden begivenhed, som står stærkt i de fleste menneskers erindring, er tsunamien i 2004. De største og fleste ødelæggelser og dødsfald forekom i Indonesien og Sri Lanka. I medierne var der meget fokus på ødelæggelserne og dødsfaldene i Thailand. Dette skyldes formentlig både, at Thailand er et kendt rejsemål for danskere, og at epicentret for jordskælvet, der udløste tsunamien lå tættere på Thailand. I Sri Lanka døde over 35.000 mennesker og mere end 500.000 mistede deres hjem. Store dele af kyststrækningerne blev ødelagt, og det har taget år, at genskabe og genopbygge de berørte områder.

Du kan læse mere om Tsunamien her.

I dag ses stadig spor efter tsunamien, men livet går videre. Sri Lanka udvikler sig hastigt på mange områder, og uanset naturkatastrofer og andre hændelser, forsvinder historien, kulturen, naturen og den Sri Lankanske sjæl ikke.

Tusinde ord kan ikke erstatte en rejse til Sri Lanka, hvor oplevelserne står i kø.

Spørgsmål til Sri Lanka’s historie?

Du er velkommen til, at stille spørgsmål via nedenstående kommentarfelt.

Sri Lanka ligger i det tropiske klimabælte og derfor betegnes klimaet på øen som tropisk. Klimaet påvirkes af de to årlige monsun sæsoner og øens topografi. Midt på øens sydlige halvdel ligger højlandet med bjerge, kamme, toppe, plateauer, dale og skrænter. Den øvrige del af øen er stort set flad bortset fra nogle små bjerge, der rejser sig i lavlandet. Disse karaktertræk er helt afgørende for vindens mønstre, nedbøren, temperaturen og den relative luftfugtighed, specielt i monsun sæsonen. Monsunen og topografien er grunden til, at der altid er godt vejr i Sri Lanka.

Temperaturer

Den årlige gennemsnitstemperatur i Sri Lanka ligger på mellem 28 °C og 31 °C og dag/nat temperaturerne kan variere med 14 °C og 18 °C. Temperaturerne varierer dog også fra område til område på Sri Lanka. For eksempel kan temperaturen i højlandet svinge fra middeltemperaturer på 17 °C (og frost om vinteren) til 33 °C i de lavere områder i højlandet.

Skema over vejret på Sri Lanka

Vejret på Sri LankaÅret rundt    
MånedMax. temperaturMin. temperaturVand temperaturSolskinstimerNedbørsdage
Januar31222885
Februar31232894
Marts32242997
April322530811
Maj312629610
Juni302628610
Juli30252768
August30252768
September302527610
Oktober302428614
November312328714
December312328711

Ovenstående gælder for hele Sri Lanka. Der er stor forskel i vejret på øen, hvorfor du bør se nærmere på de enkelte byer i forbindelse med din planlægningen af jeres rundrejse.

Monsun sæsonerne på Sri Lanka

Monsun sæsonerne bringer køligere vejr, højere luftfugtighed og regn med sig. Der er to sæsoner, som henholdsvis kaldes Southwest Monsoon Season fra maj til august (Yala monsunen) og Northeast Monsoon Season fra oktober til januar (Maha monsunen).

Generelt kan man sige, at monsunen bringer varmere vejr til de øvrige dele af Sri Lanka, så når for eksempel Sydvest Monsunen bringer køligere vejr til de sydvestlige egne, bliver der bedre vejr i de nordlige og østlige egne. Derfor er der altid godt vejr i Sri Lanka, og du kan nærmest rejse efter det.

Du kan se i disse skemaer, hvordan vejret er på sydvest kysten og nordvest kysten

Vejret på sydvest kysten:

Vejret påsydvest kystenÅret rundt   
MånedMax. temperaturMin. temperaturVand temperaturSolskinstimerNedbørsdage
Januar31222885
Februar31232894
Marts32242997
April322530811
Maj312629610
Juni302628610
Juli30252768
August30252768
September302527610
Oktober302428614
November312328714
December312328711

Vejret på nordvest kysten:

Vejret pånordvest kystenÅret rundt   
MånedMax. temperaturMin. temperaturVand temperaturSolskinstimerNedbørsdage
Januar28242774
Februar29252883
Marts31252994
April33263088
Maj35273077
Juni35272978
Juli34262977
August34262977
September34252979
Oktober322529712
November292429613
December282428610

Se vejret i andre byer her:

Colombo
Kandy
Trincomalee
Bentota
Nuwara Eliya

Regn og regntid på Sri Lanka

Også regnmængderne i Sri Lanka varierer fra område til område, og fra monsun til monsun. I højlandet falder der mest regn, og nogle steder kan det være helt op til 2.500 mm om måneden. Højlandet kaldes også for ”den våde zone”. De nordlige, sydøstlige og østlige områder kaldes ”den tørre zone”, og her falder der i gennemsnit fra 1.200 mm til 1.900 mm regn om året. Kystområderne i nordvest og sydvest er de steder, hvor der falder mindst regn fra 800 mm til 1.200 mm om året. Der er således mulighed for at rejse rundt i Sri Lanka næsten uden at blive våd.

Hvornår det er oplagt, at rejse til Sri Lanka og hvordan vejret var på vores rundtur, kan du læse mere om her.

Få et tilskud til din rejse

Flere danskerne (end de selv er klar over) har krav på, at få 1.500-4.500 kr. – er du en af dem?

Læs mere her!

Spørgsmål til vejret på Sri Lanka

Du er velkommen til, at stille spørgsmål via nedenstående kommentarfelt.

Officielt navn

Landets officielle navn er Democratic Socialist Republic of Sri Lanka. Navnet Sri Lanka er afledt af sproget Sanskrit, hvor Lanka betyder ø og Sri betyder hellig eller strålende. Sri Lanka betyder derfor Hellig Ø.

Igennem historien har Sri Lanka haft mange navne. Ofte blev og bliver landet blot omtalt som Lanka. Et af de mest kendte navne var Ceylon, som briterne gav øen, og som var landets navn frem til 1972. De fleste kender eller har hørt om Ceylon te. Selvom landet skiftede navn bliver teen fra Sri Lanka stadig kaldt Ceylon te.

Størrelse

Sri Lanka har et areal på 65.610 km2 og er dermed godt halvanden gang større end Danmark, som til sammenligning har et areal på 43.098 km2.

Indbyggertal

Der er 20.277.597 indbyggere i Sri Lanka, hvilket svarer til en befolkningstæthed på 323 personer pr. km2. Til sammenligning har vi i Danmark 5.623.501 indbyggere, som giver en befolkningstæthed på 130 personer pr. km2.

Sprog

Hovedsprogene er singalesisk og tamilsk, mens engelsk tales og forstås i vid udstrækning og er et anerkendt sprog. Dette skyldes den store indflydelse Storbritannien historisk set har haft i Sri Lanka.

Styreform

Sri Lanka har siden 22. maj 1972 været en republik med valg til parlamentet. Landet styres af regeringen, der ledes af en præsident, som er statens og regeringens leder. Landet har ligeledes en premierminister, som er kabinetschef og er præsidentens nærmeste. Sri Lanka er i øvrigt det ældste demokrati i Sydasien.

Hovedstad

Sri Lankas parlament og regeringskvarter ligger i en af Colombos forstæder, som hedder Sri Jayawardenapura Kotte. I daglig tale kaldes den blot for Kotte. Colombo er Sri Lankas største by og regnes også for landets kommercielle hovedstad eller handelscentrum.

Religion

Buddhisme er den største religion i Sri Lanka med hele 70 %, og de fleste buddhister er Singalesere. Herefter følger Hinduisme med 12 %, hvor den overvejende del er Tamiler. Islam er den tredjestørste religion med 10 %, og de øvrige religioner, herunder Kristendom, udgør de resterende 8 %.

Du kan læse mere om religion og befolkningen på Sri Lanka her.

Indkomst

Den gennemsnitlige indkomst pr. indbygger i Sri Lanka er i 2013 143.184,00 Sri Lanka Rupees (LKR), hvilket svarer til 6.025,02 DKK eller prisen for en flybillet fra København til Colombo.

Valuta

Sri Lankansk Rupee (LKR)

Valutakurs (vejledende) 

100 LKR = 5,30 DKK

Betalingsmidler 

På de større hoteller, restauranter og forretninger kan man som regel betale med internationale kreditkort som fx Visa, MasterCard og American Express. Derudover findes i de store byer også hæveautomater. Det er dog en god idé altid at have kontanter på sig, da de fleste mindre steder ikke tager imod kreditkort. Kommer du udenfor storbyerne kan du ikke regne med, at kunne betale med kreditkort.

Når du skal veksle penge, er bankerne det bedste sted idet kurserne her er bedre. Danske banker veksler ikke til Sri Lanka Rupees, så hvis du vil have vekslet lidt hjemmefra må du fx i Forex. Vær i øvrigt opmærksom på, at det ikke er tilladt at ind- og udføre mere end 5.000 LKR.

Tidszone

Sri Lanka ligger i tidszonen UTC +5.30, som svarer til dansk tid +4.30. Det vil sige, at når klokken er 12.00 i Danmark, er den 16.30 i Sri Lanka.

Internationale lufthavne

Sri Lanka har tre internationale lufthavne:
Bandaranaike International Airport (kaldes også Katunayake International Airport, Negombo International Airport og Colombo International Airport),
Ratmalana Airport (Colombo)
Mattala Rajapaksa International Airport.

Der er ingen direkte flyforbindelser fra Danmark til Sri Lanka, så der må påregnes en mellemlanding med skift af fly. Den samlede rejsetid varierer lidt, men man skal regne med omkring 13-18 timer afhængig af flyrute og stop-over tid.

Spørgsmål til fakta om Sri Lanka

Du er velkommen til, at stille spørgsmål via nedenstående kommentarfelt.

Visum guiden er opdateret januar 2020

Som så mange andre lande i verden, skal du også have et visum (ETA) ved indrejse i Sri Lanka. Det er dog relativt nemt, at få et visum og når du har læst nedenstående guide, kan du med lethed få visum til Sri Lanka.

Der findes mange firmaer/ hjemmesider, hvor man kan få et visum – flere af dem er også danske. Det koster dog en del mere end at søge visum direkte på ministeriets visum hjemmeside (www.eta.gov.lk) og det tager faktisk samme tid.

Nedenfor lidt praktiske oplysninger inden guiden til bestilling af visum.

Pas og andet vigtigt info

Det er vigtigt, at dit Pas er gyldig i mindst 6 mdr. fra din hjemrejsedato og at du kan fremvise en returbillet, der viser, at du rejser hjem indenfor de 30 dage, som et turist visum gider dig tilladelse til.

Type af visum

Der findes flere forskellige slags visum(ETA) til Sri Lanka, men skal du på ferie, er det et alm. turist visum du skal have. Det giver dig tilladelse til, at opholde sig i landet i 30 dage og mulighed for, at komme ind i landet to gange – hvis du fx. er et smut omkring Maldiverne.

Hvornår skal man bestille visum og hvor længe gælder det?

Vi bestilte visum d. 31/5-2013 via nettet og fik det 10 minutter senere pr mail. På denne kvittering kan jeg se, at vores visum blot skal være brugt inden d. 27/11-2013 og du kan således sagtens bestille dit visum i god tid, da det er gyldigt i 6 mdr.

Ankomst i lufthavnen

I flyet fik vi udleveret en “indrejseblanket” (Entry-Permit Card), men det gik vi ud fra at vi ikke skulle udfylde. Vi tog dog fejl og da vi kom til skranken i lufthavnen blev vi nødt til, at udfylde indrejseblanket – den skal afleveres sammen med kvitteringen på dit ETA visum. Så husk at udfyldt papirerne du modtager i flyet 🙂

Pris for visum

Et turist visum, der gælder i 30 dage, koster 35 USD for voksende og børn under 12 år er gratis.

Gratis visum til danskere

Fra 1 august 2019 og 6 mdr. frem er det gratis for danske statsborgere, at få visum til Sri Lanka. Perioden er blevet forlænget med 3 mdr. og gælder frem til 30 april 2020.

Du booker blot visum som nedenstående guide, men dit visum til Sri Lanka er gratis.

Guide til bestilling af visum til Sri Lanka 2019

Gå ind på hjemmeside www.eta.gov.lk/ – det er den officielle side til bestilling af visum til Sri Lanka.

Visum hjemmeside

 Der kommer en ”popop” på siden, men den siger du bare ok til.

  1. Vælg ”Sprog” (Jeg har valgt engelsk, men vælg det sprog du er stærkest i)
  2. Klik herefter på ”Apply”, som du finder som en fane midt på siden – herefter åbner en ny side.
  3. På den nye side bliver du bedt om, at acceptere betingelserne. Læs dem igennem, da de ikke er særlig lange. Du kommer videre vil at vælge ”I Agree”.
  4. Herefter vælger du ”Tourist ETA” – ”Apply for an Individual” – som du finder i venstre side.
  5. Alle felterne markeret med en * skal udfyldes. Det er vigtigt, at du anvender samme information som i dit Pas.

De første felter giver sig selv og er information og du kan finde det hele i dit Pas.

Under ”Travel information” gør du følgende:

  1. ”Intended arrival dateHer skal du skrive din indrejsedato – altså den dato du rejser ind i Sri Lanka
  2. ”Purpose of Visit Her vælger du ‘Sightseeing or Holidaying
  3. Port of Departure Her skriver du den sidste lufthavn du er i, inden du flyver til Sri Lanka (oftest den lufthavn du mellemlander i)
  4. ”Airline/Vessel kan du skrive navnet på flyselskabet – dog ikke et krav
  5. Flight/Vessel NumberHer kan du skrive flynummeret, som du finder på din billet – dog ikke et krav

Herefter skriver du dine kontakt informationer. Det er din hjemmeadresse du skriver her.

Først under Adress in Sri Lankaskriver du navnet på det hotel du ankommer til – typisk der du har den første overnatning.

OBS – De efterfølgende felter med E-mail-adresse, telefonnummer og mobilnummer skal være dine informationer – ikke hotellets.

3 sidste spørgsmål

Til sidst under ”Declarationer der 3 spørgsmål, som du skal sige ”No” til

Do you have valid resident VISA? – no
Are you currently in Sri Lanka and possess an ETA? – no
Do you have multiple entry VISA? – no

Løb alle informationerne igennem igen, så du er sikker på, at der ikke er tastefejl.

Klik herefter på knappen ”Confirm

Du kommer herefter til en betalingsside, hvor du betaler for dit visum. Indenfor 24 timer (ofte indenfor få timer) modtager du dit visum pr. mail.

Modtagelse af visum/ETA til Sri Lanka

Når du har været igennem ovenstående vil du modtage to mail. Den første er kvitteringen for, at de har modtaget ansøgningen. Den anden er selve dit visum/ETA, som skal medbringes i lufthavnen.

Kvitteringsmail

 

ETA visum Sri Lanka

Fra kvitteringen på ansøgningen var modtaget – til vi modtog selve vores ETA, gik der kun 30 minutter.

Sri Lankas ambassade

Sri Lanka har ingen ambassade i Danmark, men har en i Sverige – Stockholm. I Danmark har Sri Lanka kun et generalkonsulat og de henviser til den ambassaden i Sverige.

Du kan kontakte den Sri lanske ambassade her:

Telefon: +46 (8) 663 65 23 eller +46 (8) 663 65 25

Email: mail@stockholm.embassy.gov.lk

Hjemmeside: http://www.stockholm.embassy.gov.lk/

De har åben fra 9 til 13 hver mandag til fredag.

Få et tilskud til din rejse

Flere danskerne (end de selv er klar over) har krav på, at få 1.500-4.500 kr. – er du en af dem?

Læs mere her!

Spørgsmål til bestilling af visum til Sri Lanka

Du er velkommen til, at stille spørgsmål via nedenstående kommentarfelt.